People's Health Movement PHM - re-establish health and equitable development as top priorities with comprehensive primary health care


home page contact us     

About PHM News Room Events PHM Worldwide Campaigns Publications

Charters Voices PHA 2000 Links Get Involved Spanish
 Danish

Last Update:  March 14, 2005 

 
Quick Feedback
Has this information been
useful? Yes    No
Name
Email
Keep me informed
Thank you

 
  Endorse the Charter

click here
to endorse the Charter

Endorse
Arabic
Bangla
Chinese
Danish
Dutch
English
Farsi
Filipino
Finnish
French
German
Greek
Guarani
Hausa
Hindi
Indonesian
Italian
Japanese
Kannada
Malayalam
Nepalese
Portuguese
Quichua
Russian
Sinhala
Spanish
Swahili
Swedish
Urdu

 

    Download the Charter
Instructions about downloadable versions of the People's Charter for Health are on the publications page.

 

 

Folkets Dokument for Sundhed

Folkets dokument for sundhed
 
Download the doc   |  This document in pdf formatpdf   version


Introduktion

I 1978, ved Alma-Ata Konferencen, deklarerede ministre fra 134 medlemslande i samarbejde med WHO og UNICEF ”Sundhed for alle inden år 2000” og udvalgte Primær Sundhed som det bedste redskab til at opnå det.

Desværre gik drømmen aldrig i opfyldelse. Sundhedsstatus blandt befolkningen i 3. verdenslande er ikke forbedret. I mange tilfælde er den blevet yderligere forringet. På nuværende tidspunkt står vi ansigt til ansigt med en global sundhedskrise, karakteriseret ved voksende ulighed i og mellem lande. Nye trusler mod sundheden opstår hele tiden. Disse bliver sammensat af globaliseringens negative kræfter, der forhindrer den retfærdige fordeling af ressourcer med hensyn til menneskers sundhed og specielt med hensyn til de fattige.

Indenfor sundhedssektoren har en mangelfuld implementering af principperne for Primær Sundhed, som oprindeligt blev undfanget i Alma-Ata, forværret den globale sundhedskrise betydeligt. Regeringer og internationale organer har det fulde ansvar for denne fejlslagne målsætning.

Det er vigtigt nu at opbygge en samlet international front og sætte målet Sundhed til alle på dets rette plads på udviklingsdagsordenen. Ægte, menneskeorienterede initiativer må derfor styrkes, således at presset på beslutningstagere, regeringer og den private sektor øges og at visionen fra Alma-Ata bliver en realitet.

Adskillige internationale organisationer og samfundsbevægelser, NGO’er og kvindegrupper har besluttet at arbejde sammen frem mod dette mål. Disse og andre grupper involverede i principperne for Primær Sundhed og menneskets perspektiver organiserede sammen ”People’s Health Assembly”, der fandt sted fra 4. – 8. december 2000 i Bangladesh, i Savar, på Gonoshasthaya Kendra – GKs grund (People’s Health Centre).

1453 deltagere fra 92 lande deltog i mødet, som var kulminationen på 18 måneders forberedende aktioner over hele verden. Den forberedende proces fremkaldte enestående entusiasme og deltagelse af et bredt udsnit af mennesker, der har været involveret i tusinde lokale møder, workshops på distriktsniveau og nationale forsamlinger. 

Sessioner på mødet dækkede fem overordnede temaer: Sundhed, Livet og velvære; Ulighed, fattigdom og Sundhed; Sundhed og Sundhedsservice; Miljøet og Overlevelse; og Vejen Frem. Mennesker fra hele verden fremlagde beviser på serviceberøvelse og servicesvigt såvel som beviser på succesrige græsrodsinitiativer og organisationer. Mere end hundrede sideløbende sessioner gjorde det muligt for deltagerne at dele og diskutere de forskellige aspekter af de overordnede temaer i detaljer og lægge stemme til deres specifikke erfaringer og bekymringer. 
 
Denne fem dage lange begivenhed gav deltagerne plads til at udtrykke sig. De fremlagde deres respektive regeringers og internationale organisationers fejltagelser og besluttede sig for at stå sammen, så sundhed og retfærdig udvikling bliver topprioriteter på beslutningstageres dagsorden på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Ved at have belyst deres problemer og vanskeligheder og delt deres erfaringer, har deltagerne formuleret og endelig godkendt Folkets dokument for sundhed. Dokumentet vil fra nu af blive det generelle redskab for en global folkebevægelse der har påtaget sig at gøre Alma-Ata drømmen til virkelighed. Vi opfordrer alle, der deler vores bekymring og mål, til at tage del i bevægelsen ved at godkende dokumentet.
 

 


FOLKETS DOKUMENT FOR SUNDHED 

INDLEDNING

Sundhed er et socialt, økonomisk og politisk emne og vigtigst af alt en menneskeret. Ulighed, fattigdom, udnyttelse, vold og uretfærdighed er roden af dårlig sundhed samt årsagen til fattiges og marginaliserede menneskers død. Sundhed for alle betyder at magtfulde interesser må udfordres, at globaliseringen må bekæmpes, samt at politiske og økonomiske prioriteter må ændres drastisk. 

Dette dokument bygger på perspektiver fremsat af mennesker hvis stemmer sjældent bliver hørt, hvis de da overhovedet bliver hørt. Det ansporer mennesker til at udvikle deres egne løsninger og til at ansvarliggøre lokale myndigheder, nationale regeringer, internationale organisationer og virksomheder.


VISION
 

Lighed, økologisk bæredygtig udvikling og fred er hjertet af vores vision for en bedre verden – en verden hvor et sundt liv for alle er en virkelighed; en verden der respekterer; sætter pris på og fejrer alt liv og forskellighed; en verden der muliggør opblomstring af menneskers talenter og evner til at berige hinanden; en verden hvor menneskers stemmer styrer de beslutninger, der danner ramme om vores liv.

Der er flere end nok ressourcer til at opnå denne vision.


SUNDHEDSKRISEN

”Sygdom og død gør os vrede hver dag. Ikke fordi der er mennesker, der bliver syge, eller fordi der er mennesker, der dør. Vi er vrede, fordi meget sygdom og dødsfald har deres rod i den økonomiske og social politik, der bliver påtvunget os.”
 

(En stemme fra Mellemamerika)



I de seneste årtier har verdensomspændende økonomiske forandringer haft gennemgribende indflydelse på menneskers sundhed og deres adgang til sundhedsvæsenet og andre sociale ydelser.

På trods af uhørte niveauer af velstand i verden, stiger fattigdoms- og sultniveauet. Kløften mellem rige og fattige nationer er blevet større, ligesom uligheder indenfor nationer, mellem sociale klasser, mellem mænd og kvinder og mellem unge og gamle er blevet større.

En stor del af verdens befolkning mangler stadigvæk adgang til mad, uddannelse, rent drikkevand, sanitet, ly, arbejde og sundhedsservice. Diskriminationen hersker stadig. Det har indflydelse på både forekomsten af sygdom og adgang til sundhedsvæsenet.

Planetens naturlige ressourcer bliver udnyttet i et alarmerende tempo. Denne degradering af miljøet truer alles helbred, især de fattiges. Der har været en optrapning af nye konflikter samtidig med at massedestruktionsvåben stadig udgør en alvorlig trussel. 
 
Verdens ressourcer bliver i stadig stigende grad koncentreret i hænderne på få, der søger at maksimere deres private profit. Neoliberal politiske og økonomiske politikker laves af en lille gruppe magtfulde regeringer og internationale institutioner såsom Verdensbanken, den Internationale Monetære Union og Verdens Handelsorganisationen. Disse politikker har sammen med de uregulerede aktiviteter af transnationale korporationer haft stor alvorlig effekt på livet og livets opretholdelse, sundhed og velvære hos mennesker i både nord og syd. 

Sociale ydelser lever ikke op til befolkningers behov, ikke mindst fordi de er blevet forringet som et resultat af nedskæringer i regeringers sociale budgetter. Sundhedstjenester er blevet mindre tilgængelige, mere ulige fordelt og mere utilstrækkelige.

Privatisering truer med at underminere adgangen til sundhedsvæsenet yderligere og med at kompromittere de essentielle principper om lighed. Modstanden mod forebyggende sundhed, genopståen af sygdomme som tuberkulose og malaria samt opståen og spredning af nye sygdomme som HIV/AIDS er en utilsløret påmindelse om verdens mangel på engagement i principperne om lighed og rettigheder.


PRINCIPPERNE FOR FOLKETS DOKUMENT FOR SUNDHED 

  • Opnåelse af det højst mulige niveau af sundhed og velvære er en fundamental menneskeret uanset personens hudfarve, etniske baggrund, religion, køn, alder, evner, seksuel orientering eller klasse.

  • Principperne for universel, vidtfavnende Primær Sundhed, som var visionen i Alma-Ata deklarationen fra 1978, skal være basis for at formulere politikker, der er relaterede til sundhed. Nu, mere end nogensinde, er der behov for en retfærdig, deltagende og intersektoriel indgangsvinkel til sundhed og sundhedsvæsen.

  • Regeringer har et fundamentalt ansvar for at sikre universel adgang til et kvalitets sundhedsvæsen, uddannelse og andre sociale ydelser, der matcher befolkningens behov – ikke deres evne til at betale.

  • Det er vigtigt at folket og folkets organisationer deltager i formuleringen, implementeringen og evalueringen af alle sundheds- og sociale politikker og programmer.

  • Sundhed er primært bestemt af de politiske, økonomiske, sociale og fysiske miljø og bør, sammen med lighed og bæredygtig udvikling, være en topprioritet i lokal, national og international politisk planlægning.
     

EN OPFORDRING TIL HANDLING

For at bekæmpe den globale sundhedskrise, er vi nødt til at gribe til handling på alle niveauer – individuelt, kommunalt, nationalt, regionalt og globalt – og i alle sektorer. Kravene der er præsenterede nedenfor danner en basis for handling.


SUNDHED SOM EN MENNESKERET

Sundhed er en refleksion af et samfunds engagement i lighed og rettigheder. Sundhed og menneskerettigheder bør overgå økonomiske og politiske interesser.

Dette dokument opfordrer folk i hele verden til at:

  • Støtte alle tiltag frem imod at få implementeret retten til sundhed.

  • Kræve at regeringer og internationale organisationer genformulerer, implementerer og styrker politikker og procedurer der vedrører retten til sundhed.

  • Bygge bredt baserede populære bevægelser, der kan lægge pres på regeringer til at inkorporere sundhed og menneskerettigheder i nationale konstitutioner og lovgivning.

  • Bekæmpe udnyttelsen af folks sundhedsbehov i forbindelse med profitære interesser.
     

 


HVORDAN MAN TACKLER DE BREDERE SUNDHEDSDETERMINANTER 

Økonomiske udfordringer

Økonomi har en dyb indflydelse på menneskers sundhed. Økonomiske politikker, der prioriterer lighed, sundhed og social velvære kan forbedre sundheden samt økonomien for folk.
Politiskeøkonomiske, landbrugs og industrielle politikker, der primært dækker kapitalistiske behov og er pålagt af nationale regeringer og internationale organisationer, fremmedgør mennesker fra deres liv og livets opretholdelse. Den økonomiske globaliserings- og liberaliseringsproces har øget uligheder mellem i- og u-lande.
Mange lande og specielt de mest magtfulde bruger deres ressourcer, inklusiv økonomiske sanktioner og militære interventioner, på at konsolidere og udvide deres positioner, der har en ødelæggende effekt på menneskers liv. 

Dette dokument opfordrer mennesker i hele verden til at:

 

  • Forlange radikal omlægning af Verdenshandelsorganisationen og det globale handelssystem således at det ophører med at krænke menneskers sociale, økonomiske og sundhedsmæssige rettigheder og begynder at udøve positiv diskrimination til fordel for lande i syd. For at kunne beskytte folkesundheden, må sådanne omlægninger inkludere intellectual property regimer såsom patenter og Trade Related aspects of Intellectual Property Rights (TRIPS) aftalen.

  • Forlange at 3. verdenslandenes gæld bliver eftergivet

  • Forlange radikale omlægninger af Verdensbanken og af den Internationale Monetære Fond, således disse institutioner reflekterer og aktivt promoverer udviklingslandenes rettigheder og interesser.

  • Forlange effektiv regulering for at sikre at transnationale virksomheder ikke har en negativ effekt på menneskers sundhed, udnyttelse af deres arbejdskraft, degradering af miljøet eller krænker den nationale suverænitet. 

  • Sikre at regeringer implementerer en landbrugspolitik der er tilpasset folkets behov og ikke markedets krav, og derigennem garantere fødevare sikkerhed og retfærdig adgang til fødevarer.

  • Forlange at nationale regeringer handler for at beskytte folkesundhedsrettighederne i intellectual property lovgivningen.

  • Forlange kontrol og beskatning af spekulative internationale kapitalbevægelser.

  • Insistere på at alle økonomiske politikker bliver genstand for sundhed, lighed og en vurdering af indvirkning på miljøet og inkluderer en håndhævelse af de regulerende mål for at sikre compliance.

  • Udfordre vækstcentrerede økonomiske teorier og erstatte dem med alternativer, der skaber humane og bæredygtige samfund. Økonomiske teorier bør genkende miljøbegrænsninger, den fundamentale vigtighed af retfærdighed og sundhed, bidraget af ubetalt arbejdskraft, specielt det oversete arbejde udført af kvinder.
     


Sociale og politiske udfordringer
 
Omfattende sociale politikker har positiv effekt på folks liv og opretholdelse af livet. Økonomisk globalisering og privatisering har gennemgribende skabt kaos i samfund, familier og kulturer. Kvinder er vigtige for at fastholde den sociale struktur i samfund overalt, på trods af det, er deres basale behov ofte overset eller nægtet samtidig med deres rettigheder og personer krænkes.
Offentlige institutioner er blevet undermineret og svækket. Mange af deres ansvarsområder er blevet overført til den private sektor, især til selskaber eller andre nationale og internationale instanser, der sjældent kan stilles til regnskab overfor befolkningen. Desuden er politiske partiers og handelsunioners magt blevet indskrænket, mens konservative og fundamentalistiske kræfter er på vej op. 
 
Deltagende demokrati i politiske organisationer og civile strukturer bør fremmes. Der er et akut behov for at fostre og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed.

Dette dokument opfordrer verdens befolkning til at:

  • Forlange og støtte udviklingen samt implementeringen af omfattende sociale politikker med fuld deltagelse af befolkningen.

  • Sikre at alle kvinder og alle mænd har lige rettigheder til arbejde, til opretholdelse af livet, til ytringsfrihed, til politisk deltagelse, til religionsfrihed, til uddannelse og til frihed fra vold.

  • Presse regeringer til at introducere og styrke lovgivning, der beskytter og promoverer fysisk, mental og åndelig sundhed, samt marginaliserede gruppers menneskerettigheder.

  • Forlange at uddannelse og sundhed bliver placeret øverst på den politiske dagsorden. Dette kræver gratis og obligatorisk kvalitets uddannelse for alle børn og voksne, specielt for piger og kvinder, og for kvalitetsuddannelse og omsorg.

  • Forlange at offentlige institutioners aktiviteter såsom ydelser angående børns omsorg, fødevare distributionssystemer og boliganskaffelser, er til fordel for individets og samfundets sundhed.

  • Fordømme og søge at ændre de politikker, der resulterer i tvungen flytning af mennesker fra deres land, hjem eller arbejde.

  • Opponere imod fundamentalistiske kræfter, der truer individers rettigheder og friheder, specielt kvinders, børns og minoriteters liv.

  • Opponere imod sexturisme og den globale handel med kvinder og børn.
      

 

 
Miljøets udfordringer

Vand- og luftforurening, hastige klimaforandringer, ozonlagets forringelse, nuklear energi og spild, giftige kemikalier og pesticider, tab af biodiversitet, skovrydning og jorderosion har en gennemgribende virkning på menneskers sundhed. De tilgrundliggende årsager til denne destruktion inkluderer den ikke bæredygtige udnyttelse af de naturlige ressourcer, fraværet af en langsigtet holistisk vision, spredningen af individualistiske og profit maksimerende opførsel samt de riges overforbrug. Denne destruktion må konfronteres og vendes effektivt med det samme.

Dette dokument opfordrer verdens befolkning til at:

  • Gøre transnationale og nationale selskaber, offentlige institutioner og militæret ansvarlige for deres destruktive og risikofyldte aktiviteter, der har indflydelse på miljøet og menneskers sundhed.

  • Forlange at alle udviklingsprojekter bliver evalueret ift sundheds- og miljøkriterier, samt at forsigtighed og tilbageholdenhed appliceres hvor teknologi eller politikker udgør en mulig trussel mod sundheden og miljøet (forsigtighedsprincippet).

  • Forlange at regeringer hastigt forpligtiger sig til at reducere udslippet af drivhusgasser fra deres egne territorier i højere grad end de mål, der er fastsat i de internationale klimaaftaler, uden at gribe til risikofyldt eller upassende teknologi eller handlinger.

  • Opponere imod flytning af risikofyldte industrier, toksisk og radioaktivt affald til fattigere lande og marginaliserede samfund, samt bakke op om løsninger der minimerer produktionen af affald.

  • Reducere overforbrug og ikke-bæredygtig livsstil – både i nord og i syd. Lægge pres på rige industrialiserede lande til at reducere deres forbrug og forurening med 90 procent.

  • Forlange mål til at sikre erhvervsmæssig sundhed og sikkerhed, inklusiv arbejdercentreret monitorering af arbejdsbetingelser.

  • Forlange mål for at forhindre ulykker og skader på arbejdspladsen, i samfundet og i hjemmet.

  • Afvise patenter på liv og opponere bio-pirateri af traditionel og oprindelig viden og ressourcer.

  • Udvikle menneskecentrerede, samfundsbaserede indikatorer på miljømæssig og social fremgang, samt lægge pres på udviklingen og adoptionen af regelmæssig revision, der måler miljøets degradering og befolkningens sundhedsstatus.
     


Krig, vold, konflikt og naturkatastrofer

Krig, vold, konflikt og naturkatastrofer ødelægger samfund og destruerer menneskets værdighed. De har en alvorlig indflydelse på fysisk og psykisk sundhed for de involverede, især kvinder og børn. Øget våbenfremskaffelse samt en aggressiv og korrupt international våbenhandel underminerer social, politisk og økonomisk stabilitet samt allokering af ressourcer til den sociale sektor.

Dette dokument opfordrer verdens befolkning til at:

  • Støtte kampagner og bevægelser for fred og nedrustning.

  • Støtte kampagner imod aggression samt forskning, produktion, afprøvning og brug af masseødelæggelsesvåben og andre våben, inklusiv alle typer landminer. 

  • Støtte befolkningers initiativer til at opnå en retfærdig og vedvarende fred, især i lande, der har gennemgået borgerkrig og folkemord.

  • Fordømme brugen af børnesoldater, samt misbrug, voldtægt og drab af kvinder og børn.

  • Forlange en ende på besættelse som én af de mest destruktive redskaber mod menneskelig værdighed.

  • Opponere mod militarisering af humanitære nødhjælpsinterventioner.

  • Forlange en radikal omlægning af FNs sikkerhedsråd, så det fungerer demokratisk.

  • Forlange at FN og de enkelte stater standser alle former for sanktioner, der bliver brugt som et instrument for aggression, der kan skade den civile befolknings sundhed.

  • Anspore uafhængig, menneskebaserede initiativer til at deklarere nabolag, samfund og byer som områder med fred og våbenfri zoner.

  • Støtte aktioner og kampagner der vil forhindre og mindske aggressiv og voldelig opførelse, især hos mænd, samt støtte fostringen af en fredelig sameksistens. 

  • Støtte aktioner og kampagner til forhindring af naturkatastrofer samt reduktion af de efterfølgende menneskelige lidelser.
     


EN MENNESKE-CENTRERET SUNDHEDSSEKTOR

Dette dokument opfordrer til tilvejebringelsen af et universelt og omfattende primært sundhedsvæsen, uanset folks mulighed for at betale. Sundhedsydelser skal være demokratiske og ansvarlige med sufficiente ressourcer til at opnå det.

Dette dokument opfordrer verdens befolkning til at:

  • Opponere imod internationale og nationale politikker der privatiserer sundhedsvæsnet og forvandler det til en vare.

  • Forlange at regeringer promoverer, financierer og tilbyder et omfattende primært sundhedsvæsen, som den mest effektive måde at adressere sundhedsproblemer på og organisere folkesundhedsydelser på, således man kan sikre gratis og universel tilgængelighed.

  • Lægge pres på regeringer til at adoptere, implementere og gennemføre national sundheds og medicinpolitikker.

  • Forlange at regeringer opponerer privatiseringen af sundhedssektoren og sikrer effektiv regulering af den private medicinalsektor, inklusiv velgørende organisationers og NGO’ers medicinske ydelser.

  • Forlange en radikal omlægning af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), således at den kan respondere på sundhedsudfordringer på en måde, der er til gavn for de fattige, undgå vertikale fremgangsmåder, sikre intersektoriel arbejde, involvere folkets organisationer i World Health Assembly og som sikrer uafhængighed fra korporative interesser.

  • Promovere, støtte og engagere sig i aktioner, der ansporer folkets styrke og kontrol i beslutningsprocesser på sundhedsområdet på alle niveauer, inklusiv patient og forbruger rettigheder.

  • Støtte, anerkende og promovere traditionelle og holistiske healing systemer og udøvere, samt deres integration i det primære sundhedsvæsen.

  • Forlange ændringer i uddannelsen af sundhedspersonale, så de bliver mere problemorienterede og praktikbaserede, får en bedre forståelse af globale problemers indvirkning på deres samfund, og bliver opfordret til at arbejde med og respektere samfundet og dets forskelligheder.

  • Afmystificere medicinsk- og sundhedsteknologi (inklusiv medicin) og forlange at de bliver underordnet folkets sundhedsbehov.

  • Forlange at forskning i sundhed, inklusiv genetisk forskning, udvikling af medicin og reproduktive teknologier bliver udført på en nærdemokratisk, behovsbaseret facon via ansvarlige institutioner. Forskningen bør være menneske- og folkesundhedsorienteret og bør respektere universelle etiske principper.

  • Støtte menneskers ret til reproduktiv og seksuel selvbestemmelse, og opponere mod alle tvangsmetoder mod befolkningen og familieplanlægnings politikker. Denne støtte inkluderer rettigheden til et bredt udvalg af sikre og effektive metoder til fertilitetsregulering.
     


FOLKETS DELTAGELSE FOR EN SUND VERDEN

Stærke folkeorganisationer og bevægelser er fundamentale for mere demokratiske, transparente og ansvarlige beslutningsprocesser. Det er essentielt at menneskers civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder sikres. Mens regeringer har det primære ansvar for at promovere en mere retfærdig indfaldsvinkel til sundhed og menneskerettigheder, har et bredt udsnit af civile samfundsgrupper og bevægelser og medierne en vigtig rolle at spille i at sikre folkets magt og indflydelse i udvikling af politikker, samt i monitorering af deres implementering.


Dette dokument opfordrer verdens befolkning til at:

  • Bygge og styrke folkeorganisationer til at danne en basis for analyse og aktion.

  • Promovere, støtte og engagere sig i aktioner, der opfordrer folk til at involvere sig i beslutningsprocesserne i de offentlige instanser på alle niveauer.

  • Forlange at folkeorganisationer er repræsenteret i lokale, nationale og internationale fora, der er relevante for sundhed.

  • Støtte lokale initiativer hen imod nærdemokrati gennem etableringen af menneskecentreret solidaritetsnetværk over hele verden.
     

Folkets sundhedsforsamling og sundhedsdokumentet

Idéen om at afholde People’s Health Assembly (PHA) har været diskuteret i mere end et årti. I 1998 igangsatte en række organisationer PHA processen, og begyndte at planlægge en stor international forsamling, der skulle afholdes i Bangladesh i slutningen af år 2000. En lang række præ- og postforsamlings aktiviteter blev initieret, deriblandt regionale workshops, indsamling af folkets sundhedsrelaterede historier samt udkast til Folkets dokument for sundhed.

Det nuværende dokument bygger på synspunkter fra befolkninger og folkeorganisationer fra hele verden, og blev først godkendt og åbnet for påtegning under forsamlingsmødet i Savar, Bangladesh i december 2000.

Dette dokument er et udtryk for vores fælles bekymringer, vore visioner om en bedre og sundere verden, og for vores opfordring om radikal handling. Det er vores redskab til at udbrede budskabet og et omdrejningspunkt som en global bevægelse kan samles om, og hvorom andre netværk og koalitioner kan dannes.


Slut dig til os – godkend dokumentet

Vi opfordrer alle individer og organisationer til at tilslutte sig denne globale bevægelse, og vi inviterer dig til at godkende dokumentet og hjælpe med til at implementere Folkets dokument for sundhed.

PHA Sekretariatet, e-mail: secretariat@phmovement.org 
Hjemmeside: www.phmovement.org 

Post adresse: 
People's Health Movement Secretariat, 
C/o Community Health Cell 
# 367, "Srinivasa Nilaya",Jakkasandra I Main 
I Block, Koramangala,
Bangalore- 560 034 India

 

Ændringer

Efter godkendelsen af dokumentet d. 8. december 2000, blev udkastudvalget gjort opmærksomme på, at aktions punkter nummer 1 og 2 under Økonomiske udfordringer, kunne misfortolkes som en støtte af den sociale paragraf fremlagt af Verdenshandelsorganisationen, der rent faktisk er til for at styrke Verdenshandelsorganisationen og dens neoliberalistiske dagsorden. Givet at dette er i modstrid med hvad PHA forlanger af ændringer af Verdenshandelsorganisationen og det globale handelssystem, blev de to paragraffer slået sammen og ændret.

Delen om Krig, vold og konflikt er blevet ændret til at inkludere naturkatastrofer. Et nyt aktionspunkt, nummer 5 i denne version, er blevet tilføjet for at forlange en ende på besættelse. Derudover blev aktionspunkt nummer 7, nu nummer 8, ændret til at lyde – for at ende alle former for sanktioner. Et ekstra aktionspunkt nummer 11 blev tilføjet med hensyn til naturkatastrofer.

 

Folkets dokument for sundhed
 
 

Jeg godkender teksten i dokumentet    ٱ
Jeg ønsker at støtte bevægelsen  ٱ
Jeg ønsker at deltage aktivt i bevægelsen  ٱ
(Du må gerne sætte kryds i alle 3)
Navn: 
Organisation: 
Adresse: 
Tlf.: 
Fax: 
E-mail: 
Dato: 
Underskrift 



PHM Secretariat

E-mail: secretariat@phmovement.org 

 

 

Quick Feedback: Has this information been useful?

 

 

 
 Back Home Up Next [include/copyright.htm]